green survey team

Skalering af en startup

Orbit har strømlinet Green Surveys IT-landskab og givet dem et digitalt fundament, som er skalerbart og giver afgørende indblik i forretningens udvikling.

Branche

Bæredygtighed

Brugere

4

Implementeret

2022

Løsning

Fuld Orbit

Use case

Skalering

green survey logo

”Kort fortalt er Orbit blevet en uundværlig del af vores dagligdag, og det er en fornøjelse endelig at arbejde med en platform, hvor alt, hvad vi har brug for, er samlet ét sted.”

image
Ingeborg Steffensen
Grundlægger af Green Survey

Green Surveys vision

Green Survey blev stiftet i 2020 af Mette Svantemann og Ingeborg Steffensen. Deres grundidé opstod med ønsket om at skabe en naturvidenskabelig funderet grøn omstilling, hvor dokumentation, gennemsigtighed og troværdighed er omdrejningspunktet og drivkraften.

Siden har Green Survey oplevet en stor efterspørgsel og har et kæmpestort vækstpotentiale.

Green Survey logo

Udfordringen

En nyopstartet virksomhed styrer typisk salg, produktion og internt samarbejde ved brug af flere forskellige små – måske endda gratis – systemer. Dette giver mening, fordi mange ting endnu ikke er faldet på plads, KPI’erne er måske ikke færdigdefinerede, og konceptet kan stadig nå at gå i flere forskellige retninger. Derudover er der typisk få medarbejdere, og disse klarer de daglige opgaver i deres egne system.

Imidlertid vil man dog som startup virksomhed, i takt med at forretningen begynder at få markedets opmærksomhed, møde begrænsninger ved at drive forretningen i ”manuelt gear”.

Disse bliver tydelige når:

  • Virksomheden ikke tilstrækkeligt kan dokumentere deres processer og derfor bruger for mange ressourcer på at oplære nye medarbejdere.
  • Medarbejderne oplever spildtid med at opdatere virksomhedens data i flere systemer.
  • Der er manglende indblik i, hvordan forretningen udvikler sig – er vi her også i morgen?

Netop derfor ledte Green Survey efter en samlet platform, som kunne strukturere deres arbejdsgang og give dem et nyttigt overblik over fremtidens forretningspotentiale, med muligheder for at skalere, når forretningen rigtig begyndte at tage fart.

Løsningen

Det vigtigste for Green Survey er at pleje deres netværk og skabe nye kontakter, som kan blive til forretning. Derfor var første skridt, at de fik implementeret et CRM, som kunne holde styr på deres kontakter og fungere som et værktøj til at drive relationer, der kunne medføre salg af deres ydelser.

Efterfølgende implementerede Green Survey også Orbits pipelinestyring, som løbende giver dem et vigtigt indblik i den vægtede pipeline, samt hvordan ressourcebehovet vil udvikle sig.

Sidst, men ikke mindst, havde de brug for at standardisere og konceptualisere deres ydelser. Til dette har de bygget en projektskabelon i Orbits projektstyringsløsning.

Resultatet

Green Survey har fået et effektivt værktøj til at tage databaserede forretningsbeslutninger, så de kan være på forkant med udviklingen, fremfor at måtte håndtere opgaver løbende.

Øjeblikkelige fordele som følge af digitaliseringen:

  1. Kender hvad "market demand" er og kan ansætte folk med de rette kompetencer alt efter, hvad de skal levere i fremtiden, og ikke hvad de skulle have leveret i går.
  2. Det er slut med spildtid, som ikke giver værdi til forretningen - identificering og eliminering af tidsslugere er sågar gået hen og blevet en intern sport.
  3. En ensartet tilgang til eksekvering af produktet gør det nemmere at oplære nye medarbejdere i takt med, at forretningen vokser.

Helt ro i maven får man nok aldrig som startup virksomhed - men det hjælper en hel del, når der fra start er styr på virksomhedens processer, og man kan få overblik over forretningens fremtidsudsigter.

Ingen grund til at vente

Der er ingen tvivl om, hvad Green Surveys råd til andre startup virksomheder er, når det kommer til implementering af digitale værktøjer.

”Orbits løsning har været en gamechanger for vores arbejdsgange i Green Survey”, siger Ingeborg Steffensen og fortsætter, ”Set i bakspejlet skulle vi have digitaliseret vores processer langt tidligere – det havde sparet os for unødigt ressourcespild”.

Med en skalerende virksomhed kommer der et tidspunkt, hvor det bliver altafgørende med struktur og overblik. Som Green Survey selv fortæller, oplevede de især at bruge rigtig mange ressourcer på koordinering og intern kommunikation – men med Orbits løsning sparer de virkelig meget tid på denne del og kan bruge deres kræfter, hvor det gælder.

Ingeborg Steffensen